På Kvikmarkens Privatskole i Søborg nær København er de optaget af trivsel i klassemiljøerne. De har afprøvet forskellige metoder og har fundet en effektiv tilgang: Nøglen til bedre trivsel er bevægelse.

Det er skolens opgave at iværksætte forebyggende indsatser, når den oplever tegn på begyndende mistrivsel og uhensigtsmæssigt undervisningsmiljø. Da de på Kvikmarkens Privatskole oplevede, at der i nogle klasser var en grad af mistrivsel og læringsuro, forsøgte skolens personale og ledelse at komme disse udfordringer til livs. Skolen har siden gennemført to projekter, hvor de har kombineret trivselsarbejde med skolens indsats for bevægelse. Karina Landsbo-Pedersen, AKT-facilitator på skolen, fortæller om forløbet:

»Vi har skruet på forskellige dele de senere år for at finde ud af, hvordan vi kan løse op for klasser med lidt mere komplekse problemstillinger. Som del af denne mere reaktive proces, har vi haft to projekter, hvor bevægelse er blevet kombineret med trivselsarbejde. Det har vist sig effektfuldt«.

Trivselsprojekter med bevægelse

I projekterne havde eleverne over en længere periode en koncentreret halv time to gange om ugen med bevægelse i form af konkrete øvelser og opgaver i skolens idrætssal. Øvelserne havde bl.a. til formål at styrke eleverne i at opdage, at fejl er justerbar læring, og styrke eleverne til at blive i en læringssituation, selvom den er svær. Efter bevægelsesseancen gik klasselæreren med eleverne op i klasselokalet for at reflektere over læringen i øvelserne. På den måde blev oplevelserne i salen perspektiveret i forhold til elevernes dynamikker og hverdag i klassen:

»Vi har set tegn på, at elever har et andet tankesæt og en anden tilgang, når de er i bevægelse og løser øvelserne i salen, frem for når de er i klassen og bliver sat overfor en opgave. Oversættelsen af erfaringerne fra bevægelse til klasselokalet er derfor vigtig. Det er jo egentlig det læringsmiljø, som vi ønsker at gøre noget ved«, forklarer Karina Landsbo-Pedersen.

Bevægelse som en del af skoledagen

Skolen ønsker at gøre bevægelse til en del af den forebyggende trivselsindsats fremadrettet. Skolen har fået uddannet en bevægelsesvejleder som led i at styrke bevægelsesindsatsen. Bevægelsesvejlederen har udformet workshops for lærerne, hvor de lærer, hvordan de kan bruge bevægelse i undervisningen. »Lærerne får både værktøjer og øvelser, der kan fungere i den forebyggende trivselsindsats, men også til brain breaks, som både kan bruges til at støtte den faglige og relationelle læring i klasselokalet«, uddyber Karina Landsbo-Pedersen.

Derudover har skolen afsat vejledningstid, så lærerne kan få sparring af bevægelsesvejlederen til at indbygge mere bevægelse i deres undervisningsforløb. »På den måde sikrer vi, at der er afsat tid og ressourcer til, at bevægelse kan implementeres og fremme trivsel«, slår Karina Landsbo-Pedersen fast.

Og spørger man eleverne ser det ud til, at det har haft en positiv indflydelse at inddrage bevægelse. To elever fra 5. årgang, der har været igennem bevægelsesprojektet, fortæller bl.a.:

 »Vi er blevet bedre til at samarbejde« og »Vi har lært, at alle skal have lov til at sige noget«.

Skolen som forebyggende instans

Der er en nøje sammenhæng mellem skolers varetagelse af samfundsansvar og skolers rolle som forebyggende instans. På Kvikmarkens Privatskole griber de ind, så udfordringer på klasseniveau ikke bliver et omsiggribende problem med store konsekvenser for individet, omgivelserne og samfundet.

Simone Dalsgaard
Souschef, seniorkonsulent

3330 7927
sd@privateskoler.dk